Mottaker: | WILHELM PETERS |
Datering: | 18. desember 1881 |
Sted: | ROMA |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Herr Vilhelm Peters!
Idet jeg bringer Dem min forbindtligste tak for de tilsendte smukke og interessante raderinger må jeg bede Dem undskylde at jeg først idag finder tid til at besvare Deres ærede brev.
Jeg har for mit vedkommende intet imod udgivelsen af «Terje Vigen» med illustrationer, således, som af Dem omskrevet, og jeg skal ved henvendelse til
min forlægger, herr justitsråd Hegel, sørge for at han ikke nægter sit samtykke.
Tillad mig imidlertid et spørgsmål. Har De allerede bundet Dem til en norsk forlægger? Hvis dette ikke er tilfældet, skulde det da ikke
i enhver henseende være fordelagtigt for Dem og for foretagendet, om De kunde få justitsråd Hegel til at overtage forlaget? De vilde visselig hos ham kunne gøre regning både på et større honorar og på en større udbredelse af værket.
Under alle omstændigheder må jeg anmode om at min retskrivning nøje iagttages og at ingen trykfejl indløber.
Idet jeg ønsker Dem alt muligt held med Deres forehavende tegner jeg mig
Deres særdeles forbundne
Henrik Ibsen.